Der er forhåbentlig ikke politiske grunde til, at en række kinesiske badmintonspillere har meldt afbud til den danske turnering Denmark Open. De Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, ærgrer sig over, at der alligevel ikke bliver spændende kampe mellem Danmark og Kina.
Hun håber, at Kina har gode grunde til at melde afbud til turneringen.
- Det er jo ellers fuldstændigt utilstedeligt, hvis det viser sig, at der ligger politiske motiver bag. Vi har en god tradition for ikke at blande sport og politik. Jeg håber, at Kina tænker sig om en ekstra gang, siger Henriette Kjær.
Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører, Søren Espersen, mener, der er en klar sammenhæng mellem afbuddene, og at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i foråret tog imod Tibets åndelige leder, Dalai Lama.
Han vil derfor have en debat i Folketinget om sagen, men det vil ikke ændre det store, vurderer Henriette Kjær.
- Jeg tror ikke, at Kina lader sig gå på af det. Der er snarere behov for, at vi fortsætter samarbejdet med Kina som hidtil, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker