Den tidligere konservative partileder Bendt Bendtsen får en kold skulder fra partitoppen, når det gælder Bendtsens forslag om, at folkepension kun skal være for de svage.
De Konservatives politiske ordfører Henriette Kjær afviser Bendtsen forslag. Hun mener, at det vil fjerne lysten til at spare op til egen pension, hvis ikke alle får folkepensionens grundbeløb.
- Det er en god og unik ordning, vi har med folkepensionens grundbeløb, siger Henriette Kjær.
- Hvis man skal have et incitament til at spare op til sin alderdom og sætte penge ind på en konto, så skal man ikke straffes ved at få taget forskellige velfærdsydelser, som man solidarisk har været med til at betale til via sin skat, siger Henriette Kjær og fortsætter:
- Så skal vi i hvert fald også have ændret skattesystemet, men det er ikke noget, som jeg ser nogen anledning til, siger hun.
De Konservative er dog fortsat klar til at diskutere efterlønnen.
- Vi har ikke berøringsangst i forhold til at diskutere velfærdsydelser. Men det betyder ikke, at vi synes, at alle velfærdsydelser skal afskaffes. Folkepensions grundbeløb skal fastholdes, understreger den konservative ordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned