Kun hver tiende dansker anser Lene Espersen (K) for at være den rette udenrigsminister. Det viser en meningsmåling, som Rambøll Analyse Danmark har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.
Men meningsmålingen er usaglig, siger politisk ordfører Henriette Kjær (K).
- Folk kan jo ikke vurdere, hvordan Lene Espersens evner er, uden at kende hende tæt på. Det her er resultatet af den kampagne, der har kørt imod hende i snart flere måneder, så jeg er ikke overrasket, siger hun.
Spørgsmål: Men det er trods alt befolkningen, der skal stemme på hende?
- Det er rigtigt, og derfor er det her også alvorligt, at pressen på denne her måde har behandlet de her sager helt useriøst. Men der er ikke noget at gøre ved det, siger Henriette Kjær.
På trods af, at Lene Espersen i fire måneder er blevet kritiseret for at holde for meget ferie - senest i forbindelse med et EU-møde i juli - så er Henriette Kjær overbevist om, at stemningen mod udenrigsministeren kan vendes.
- Det er gået fuldstændigt i selvsving i form af et større mediehysteri. Men det falder vel til ro på et tidspunkt, så der bliver plads til at vise udenrigspolitiske resultater, siger Henriette Kjær.
Spørgsmål: Skal der ventes med et valg, til det er faldet til ro?
- Vi konservative er parate til et valg, hvornår det skal være. Det skal man være som politisk parti, og denne her sag har ikke noget at gøre med, hvornår vi ønsker et valg, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker