De Konservative vil lade det være op til domstolene selv at skærpe straffen, hvis man ikke blot truer eller slår en tjenestemand i funktion men også gør det i en retssal.
- Jeg mener, det bør være en skærpende omstændighed, hvis en trussel eller et overfald foregår i selve retssalen, siger de Konservatives retspolitiske ordfører, Tom Behnke.
- Men jeg forventer, at domstolene selv tager sagen i hånden og i de konkrete sager bruger den nuværende strafferamme til at dømme det hårdt. Hvis domstolene mener, ikke at have belæg for at skærpe straffen, så giver jeg dem det gerne, siger Tom Behnke.
Ifølge Dansk Folkeparti er der ellers behov for at skrive det ind i Straffelovens paragraf 119, der netop skal beskytte tjenestemændene, at det er en skærpende omstændighed, at hændelsen foregår i en retssal. Bestemmelsen kan give op til otte års fængsel, men så langt går dommerne dog aldrig op.
- Uanset hvad der står i lovgivningen, så skal domstolen altid foretage en konkret vurdering i sagerne. Så lad os først se, om domstolene ikke selv kan håndtere det, siger Tom Behnke.
Senest gik familien til en 37-årige libanesisk kvinde, der er sigtet for at bortføre sine fire tvangsfjernelsestruede børn til Libanon, amok og kastede med stole, da kvinden blev fremstillet i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde