Politiet og anklagemyndigheder lever ikke op til politikernes målsætning i forbold til det såkaldte zoneforbud. Det mener den konservative retsordfører Tom Behnke.
- Vi lavede den mulighed for netop at kunne holde de værste elementer væk fra de områder, hvor man vil have fred og ro, siger Tom Behnke.
Som en del af regeringens bandepakke fra sidste år fik politiet mulighed for at give et zoneforbud til eksempel vagter for bander. Et zoneforbud giver den pågældende person forbud mod at opholde sig i et bestemt område af en radius på 500 meter.
Men nu viser det sig, at bandemedlemmer og hashhandlere ser stort på zoneforbud, uden det har konsekvenser. Politiet har givet zoneforbud til 41 personer. Sammenlagt er forbuddene blevet overtrådt 157 gange, og en enkelt person har ifølge politiet "en halvs snes" sager om overtrædelse af zoneforbud. Og det er ifølge Tom Behnke ikke godt nok.
- Det pædagogiske og præventive ligger absolut i, at man hver gang, man laver noget forkert, får en sanktion her og nu. Hvis personen overtræder forbuddet, skal hammeren falde omgående. Så nytter det ikke noget, at man går og samler til hobe, siger Tom Behnke.
Københavns Byret har erkendt, at der er flere måneders ventetid på behandling af overtrædelser af zoneforbud, og at de sandsynligvis først kan blive håndteret til næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker