De Konservative er overbevist om, at en forringelse af efterlønnen vil flytte op mod 70 procent efterlønnerne tilbage til arbejdsmarkedet.
Selv om økonomerne strides om effekten af en sådan forringelse, så mener de Konservatives finansordfører, Mike Legarth, at politikere må have tillid til tallene fra Arbedjsmarkedskommisionen. Netop Arbejdsmarkedskommissionen ligger i den høje ende, hvad angår effekten.
- Arbejdsmarkedskommissionen kom frem til, at kun 29 procent ville rykke over på andre offentlige ydelser, og det må vi tro på, når det kommer fra landets ypperste økonomer. Så kan der da godt være udsvingninger, men det må være udgangspunktet, siger Mike Legarth.
De Konservatives kommentar kommer, inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale ventes at foreslår økonomiske reformer - og herunder nye ændringer af efterlønnen.
- Jeg håber, at statsministeren gør det klart, hvilke udfordringer vi står overfor, og at det bliver nødvendigt med et opgør med efterlønnen - og præmisserne for efterlønnen. Det er nemlig vigtigt at understrege, at der stadig skal være en pensionslignende ydelse for de nedslidte. Men de raske og rørige skal ud på arbejdsmarkedet, hvis vi både skal have penge og arbejdskraft nok i de kommende år, siger Mike Legarth.
Senest har Per H. Jensen, der er efterlønsforsker og ph.d. ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, vurderet, at hele 40 procent af efterlønnerne alligevel vil ende på andre offentlige ydelser, hvis ikke de er på efterlønsordningen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde