Kommunerne skal udbyde flere opgaver til private, udbuddene skal i større omfang omfatte bløde områder som pleje og omsorg, og kommende mål for udbud skal være bindende.
Sådan lyder budskabet fra De Konservative. Ved næste sommers forhandlinger om kommunernes økonomi vil de kræve, at kommunerne forpligter sig til at udbyde 36,5 procent af opgaverne. Det nuværende mål er 26,5 procent.
- Vi har næsten nået den første målsætning, og der er masser af ekstra gevinster at hente. Derfor skal vi hæve målsætningen med ekstra 10 procent. Og det skal aftales i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2011, siger den konservative finansordfører, Mike Legarth.
Han understreger, at målene skal være bindende, men at de ikke nødvendigvis skal nås i fuldt omfang i 2011.
De Konservative vil i langt højere grad end i dag opfordre kommunerne til at udbyde for eksempel opgaver i ældreplejen.
- Og kan de private gøre det billigere, så skal de have opgaverne. Det nye er så, at vi også går ind på de mere følsomme områder som for eksempel plejehjem, siger han.
Med udgangspunkt i en nylig undersøgelse fra Udbudsrådet siger han, at der er penge at hente.
- Op til 20 procent vil der være at hente. Det vil variere, men vi har set eksempler på kommuner, der sparer 15 - 20 procent, siger han.
Undersøgelsen viser, at Solrød Kommune har sparet 18 procent ved udbud af et plejecenter, mens Kolding Kommune har høstet en besparelse på 16 procent.
Ifølge KL var 24,8 procent af de kommunale opgaver i 2008 i udbud. KL regner med, at målet om 26,5 procent i 2010 vil blive nået.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde