K lover bedre hjælp til psykisk syge

Regeringen vil inden længe præsentere en plan, der skal løfte psykiatriområdet.

Den konservative partiformand Lene Espersen løfter lidt af sløret for planen i forbindelse med weekendens konservative landsråd.

Handlingsplanen skal sikre lettere tilgængelighed til akut undersøgelse og behandling, forebygge psykisk sygdom, sikre flere specialiserede tilbud og dæmpe brugen af tvang samt sikre mere målrettet, individuel opsøgende behandling.

- Vi vil sikre, at psykisk syge kan få hjælp på det tidspunkt af døgnet, hvor de bliver syge - så de ikke skal vente til dagtimerne, fastslår Lene Espersen.

Planen skal drøftes til efteråret med partierne bag den såkaldte satspulje.

/ritzau/

Regeringen er på vej med ny psykiatriplan, der skal sikre lettere adgang til psykiatrisk behandling, opsøgende indsats og hurtigere reaktion på sygdomme.

Offentliggjort Sidst opdateret