- Den betalingsring skal ned så hurtigt som muligt efter et folketingsvalg, hvor vi får flertal for det. Den skal ikke stå en dag længere end højest nødvendigt, siger De Konservatives formand, Lars Barfoed.
Kravet kommer, efter at oppositionens største parti, Venstre, har afvist at udstede en garanti for, at københavnerne slipper af med den omstridte betalingsring, hvis magten svinger tilbage til blå blok.
På spørgsmålet om det er et "ultimativt krav" til en ny regering, svarer Lars Barfoed:
- Ja, naturligvis. Jeg kan ikke forestille mig, at en regering, som vi støtter - eller er med i - ikke får den betalingsring revet ned så hurtigt som muligt. Det skal den simpelthen. Men nu håber jeg, at den slet ikke kommer op. Det er jo det første mål.
Senest har også Dansk Folkeparti kræver, at betalingen bliver pillet ned igen, uden at den tidligere VK-regerings støtteparti netop har villet gøre det til et ultimativt krav.
Venstre har ellers højlydt og nærmest dagligt kritiseret regeringens projekt, men partiets såkaldte betalingsringsordfører, Martin Geertsen, vil i dag ikke love, at ringen bliver fjernet igen.
- Hvad der vil ske med den ring, tager vi stilling til den tid. Vi kan og vil ikke sige noget om det nu, siger Martin Geertsen til Jyllands-Posten, men tilføjer dog, at han ikke vil give en garanti for, at Venstre fjerner ringen.
Dermed er meldingen en del mere uklar, end da Venstres Søren Pind i efteråret fastslog, at partiets klare mål var at fjerne ringen efter næste valg.
Hvornår betalingsringen overhovedet indføres, står dog endnu ikke klart.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde