- Jeg må indrømme, at jeg er positivt overrasket.
Skudsmålet kommer fra professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet.
Hun var formand for Klimakommissionen, som i september fremlagde den rapport, der skulle lede Danmark ud af kul- og olieæraen til fordel for grøn og klimavenlig energi.
Hun konstaterer nu, at det to et halvt år lange arbejde i kommissionen ikke har været forgæves. Regeringen har læst og forstået rapportens anbefalinger, påpeger hun ved præsentationen af Energistrategi 2050, som skal gøre Danmark fri af fossile brændsler.
- Regeringen går ikke nær så langt, som vi gjorde i kommissionen. Men jeg synes, de klart har forstået, at omdannelsen af et energisystem kræver, at man trykker på mange knapper samtidig, siger Katherine Richardson.
Hun er glad for, at der i planen indgår et statustjek undervejs, så kursen om nødvendigt kan korrigeres.
- Det svage punkt er helt klart transportområdet, men det er også en hård nød at knække. Transporten er det eneste område, der kræver, at vi borgere virkelig ændrer vores adfærd. Det er vigtigt, vi vænner os til, at det ikke er så farligt med de elbiler, siger Richardson.
I Klimakommissionen kæmpede de 10 medlemmer meget om, hvordan den voksende trafik kan håndteres.
- Nogle mener, at fordi det er så svært, skal man vente, og det er øjensynlig det, regeringen har valgt. Det kan jeg godt være skuffet over, men jeg kan samtidig godt forstå det. Man ved ikke, om det man laver, giver en effekt her og nu, siger Katherine Richardson.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker