K om manglede F-16-tilladelser: Grotesk og pinligt
Et af de 7 F-16-fly, som Danmark sendte af sted for at bombe den voldelige islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS), letter her fra Flyvestation Skrydstrup Foto: POLFOTO/Janus Engel
POLFOTO/Janus Engel
De Konservatives Lene Espersen mener, at de parkerede F-16-jagere stiller regeringen i et meget dårligt lys.
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) må træde i karakter og sørge for, at de danske F-16-jagere, der er taget til Kuwait for at bekæmpe Islamisk Stat i det nordlige Irak, får tilladelse til at kunne forlade luftbasen.
Det kræver De Konservatives politiske ordfører, Lene Espersen, efter at Berlingske torsdag har beskrevet, at det er "diplomatisk kludder" og manglende flytilladelser, der forhindrer de danske fly i at komme på vingerne for at kunne bombe jihadisterne, der er på fremmarch.
- Det er jo grotesk og pinligt, at man ikke har sørget for at få en flytilladelse på plads. Man har tilladelse til at bruge luftbasen, men ikke tilladelse til at flyve fra den.
- Det kan simpelthen ikke komme bag på de danske myndigheder, at man skal have det på plads. De, som rejser der, ved, at det ikke er helt nemt at få flytilladelser. Derfor overrasker det mig, at man ikke har sørget for at få formalia på plads fra start, siger Lene Espersen til Ritzau.
Både Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, og Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, giver i Berlingske udtryk for nogenlunde samme holdning.
Lene Espersen mener, at de parkerede fly sætter regeringen i et dårligt lys. Den borgerlige opposition blev revset for at forhale flyenes udsendelse, fordi den ville have svar på ekstra spørgsmål i et samråd, inden man kunne stemme endeligt for flyenes udsendelse.
- Vi var utilfredse med, at han ikke kunne svare på, hvilke paragraffer, de personer, der eventuelt angreb flyene, kunne retsforfølges efter i Danmark, siger hun med henvisning til udenrigsministeren.
- Vi blev meget aggressivt beskyldt for at forhale sagen og forhindre danske soldater i at komme i kamp. Og nu viser det sig så, at der var så rigelig tid til at stille spørgsmål og få ordentlige svar. Alle bakker jo op om indsatsen dernede, siger Espersen.
Hun foreslår, at man eventuelt koordinerer med USA, hvilke andre baser der kan bruges, hvis ikke der snarest kommer de nødvendige tilladelser fra Kuwait.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker