De Konservative opfordrer fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til at indkalde lederne fra Folketingets partier i et forsøg på at afværge en truende ministerstorm.
Truslen skyldes, at Eva Kjer Hansen hidtil har nægtet at følge en folketingsbeslutning om at forbyde det hormonforstyrrende stof bisfenol a i sutteflasker.
De Konservatives miljøordfører, Per Ørum Jørgensen, skriver i et brev til Eva Kjer Hansen, at det nok er "en vanskelig sag", men at den kan løses ved sådan et topmøde.
- Denne fremgangsmåde har ved en lignende sag om multivitaminjuice været ret konstruktivt, og det er min forventning, at det måske kunne være et godt træk i bestræbelserne for at samle partierne om en løsning, skriver Per Ørum Jørgensen.
Fødevareministeren har hidtil nægtet at følge folketingsbeslutningen, fordi hun mener, det strider mod EU-retten.
Efter et samråd tidligere på ugen i Folketingets fødevareudvalg gjorde Eva Kjer Hansen det dog klart, at hun nu vil "drøfte det med regeringen".
Per Ørum Jørgensen appellerer imidlertid til partilederne fra SF, Socialdemokraterne og De Radikale om at finde en løsning.
- Bortset fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten så er alle vi andre jo positive overfor EU, så derfor bør vi kunne få gang i en dialog om at finde en linje. Det vil være kønnest, hvis vi kan finde en enighed i respekt for flertallets ønske, siger De Konservatives miljøordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde