De Konservative er parat til at ændre eller ligefrem droppe regeringens forældrebetalte madordning i børneinstitutioner, hvis det er det, de øvrige forligspartier vil.
Det fastslår partiets familieordfører, Vivi Kier, efter at regeringen er blevet presset til at indkalde til forhandlinger for at gøre ordningen mere "fleksibel".
- Jeg er åben over for, hvad der ligger i ordet fleksibilitet. Jeg er helt med på både at ændre og afskaffe og alle mulige ting. Lad os nu se, hvad forligspartierne lægger op til. Jeg er en loyal forligspartner, siger Vivi Kier.
Hun peger på, at det var Liberal Alliance der ville have en obligatorisk forældrebetalt frokostordning, og hun bryster sig direkte af at have fået forældre til at melde ud, at de hellere selv vil smøre madpakker.
- Jeg er da medlem af et parti, der sætter ansvar i højsædet. Det der har glædet mit hjerte rigtigt, rigtigt meget i den her debat, det er, at jeg virkelig har fået forældre på banen, som har sagt: Vi vil godt tage ansvaret selv for vores børns madpakker, siger Vivi Kier.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned