K: Regionale lægeklinikker mangler familielægens nærhed
De Konservative frygter, at borgerne ikke vil få den samme nærhed og tillid til en regional lægeklinik som hos en privatpraktiserende læge. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Partierne forhandler om løsninger på lægemangel i yderområder. Konservative vil beskytte praktiserende læger.
Med regionale lægeklinikker gives der afkald på det nære kendskab og den tillid, der opstår mellem borger og privatpraktiserende læge.
Sådan lyder et af De Konservatives argumenter imod, at problemet med lægemangel i yderområderne skal løses med flere regionsdrevne klinikker.
- Det er vigtigt for borgerne at have en familielæge, som kan være deres læge i mange år. Det er vigtigt i forhold til tilliden til lægen. Derfor vil vi værne om de praktiserende læger, siger sundhedsordfører Brigitte Klintskov Jerkel (K).
Sundhedsordførerne i Folketinget er i sidste fase af forhandlingerne om at løse lægemanglen.
I januar kom lægedæknings-udvalget med 18 forslag til at løse lægemangel. Det ville blandt andet lade regionerne drive lægeklinikker i mere end fire år.
- Socialdemokratiet har været ude at tale om, at de ønsker regionsklinikker i otte til ti år. Det kan vi på ingen måde bakke op om. Hvis vi skal have regionsklinikker, skal det være på lavest muligt antal år, siger Klintskov Jerkel.
De Konservative kritiserer ikke kun, at nærheden til lægen går fløjten med en regional klinik med mange forskellige læger. Partiet mener også, at regionsklinikkerne vil give ulige konkurrencevilkår.
- De her regionsklinikker får mulighed for at ansætte nogle læger på løn- og ansættelsesvilkår, som de privatpraktiserende læger ikke kan konkurrere med. Der kommer altså en skævvridning her, siger hun.
- Løsningen med regionsklinikkerne skal være den absolut sidste, der kommer i spil, siger den konservative sundhedsordfører.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har i forbindelse med forhandlingerne sagt, at det er en bunden opgave at sikre, at alle danskere har adgang til en læge i nærheden af, hvor de bor.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde