De konservative er ikke på vej ud af regeringen.
Det fastslår partiets top, efter at finansordfører Mike Legarth lørdag truede med at vende regeringen ryggen, hvis partiet ikke kommer igennem med konservative mærkesager som lavere skatter og nye efterlønsindgreb.
De Konservatives gruppeformand og politisk ordfører, Henriette Kjær, understreger, at det ultimatum ikke har været drøftet i folketingsgruppen. Og det er ikke et forslag, hun støtter.
- Det er ikke den måde, man får indflydelse på. Vi skal blive i regeringen og arbejde for vores sag, og mon ikke også vi kommer igennem med vores synspunkt på den her sag på et tidspunkt, siger Henriette Kjær og tilføjer:
- Vi er da for eksempel tidligere kommet igennem med kravet om skattelettelser. Så vi skal ikke true med noget, siger Henriette Kjær.
Mike Legarth mener, at De Konservative skal træde ud af regeringen, hvis der ikke bliver gennemført en sænkning af topskatten og afskaffelse af efterlønnen.
- Vi må drage de konklusioner, der er nødvendige, hvis ikke vi kan levere de politiske resultater, vi synes, der skal til, hvis vi skal sidde i regering, siger den konservative finansordfører til TV2 News.
Både regeringspartneren Venstre og Dansk Folkeparti afviser overfor Ritzau
de Konservatives ønske om et opgør med efterlønnen.
Mike Legarth understreger, at han kun giver udtryk for vores egen holdning. Men den er til gengæld klar:
- Vi kan ikke tage hensyn til Venstre, og vi kan ikke tage hensyn til Dansk Folkeparti, siger Mike Legarth, der understreger, at det haster med at få gennemført reformer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned