De Konservative står fast på støtten til et af regeringens politiske prestigeprojekter, det såkaldte Arabiske Initiativ, der skal fremme demokratiet i den arabiske verden.
Regeringspartiets udenrigsordfører, Naser Khader, afviser et forslag fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, om at kanalisere de årlige 100 millioner kroner til fælles israelsk-arabiske projekter - eller helt smække kassen i.
- Søren Espersen har jo åbenbart en aversion over for alt, som er noget arabisk, siger Naser Khader.
- Man kan ikke sætte en finger på forskellige projekter, som er en del af Det Arabiske Initiativ. For eksempel har vi været med til at opbygge en ombudsmandsinstitution i Jordan, og det er da noget, vi skal være glade for, siger den konservative udenrigsordfører.
- På den her måde er vi med til at eksportere vores demokratiske værdier til den arabiske verden, og den slags institutioner er forudsætningen for, at de kan udvikle deres egne demokratier. Og når der ikke er brug for også at bruge på pengene på Israel, så skyldes det netop, at Israel allerede er et demokrati, siger Naser Khader.
Dansk Folkeparti har tidligere kritiseret Det Arabiske Initiativ, hvor Danmark i perioden fra 2003 og til 2009 har forsøgt at styrke dialogen, forståelsen og samarbejdet med en række lande i Mellemøsten og Nordafrika. Søren Espersen tror denne gang, at han får held med komme igennem med sit krav, fordi Lene Espersen (K) nu har overtaget Udenrigsministeriet fra initiativtageren til projektet, Per Stig Møller.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker