- Der må være grænser for, hvor kriminel man må være uden at blive smidt ud af Danmark.
Sådan lyder de Konservatives retsordfører, Tom Behnkes reaktion på, at bandelederen Fez Fez på trods af en dom på seks års fængsel for omfattende hashhandel, trusler og dummebøder, slipper for udvisning af landet med henvisning til bandelederens familie.
Dermed støtter Tom Behnke integrationsminister Søren Pind (V) i, at det meget vel kan blive aktuelt at stramme reglerne for udvisning.
Den statsløse palæstinenser Mahmoud Kalil Salem med kaldenavnet Fez Fez - blev udover de seks års fængsel også idømt en betinget udvisning.
Men både Behnke og Pind mener altså, at det er forkert, at bandelederens kone og otte børn kan redde ham fra at blive sendt ud af landet.
- Jeg står uforstående over for den dom, som retten har fundet frem til.
- Vi må sige, at når der er tale om en person, der er så massivt kriminel og får så hård en straf, så må det også berettige til, at vedkommende bliver udvist af Danmark, siger Tom Behnke.
De to regeringspolitikere vil stramme reglerne, så dommerne ikke længere kan bruge betinget udvisning i alvorlige sager.
Tom Behnke understreger, at han fortsat bakker op om, at domstolene skal tage hensyn til kriminelles familierelationer, men med Fez Fez-dommen mener han altså ligesom Pind, at domstolens hensyn er for stort.
Søren Pind sagde torsdag, at han nu vil afvente, om anklagemyndigheden anker bandelederens dom. Men hvis dommen ikke bliver anket, eller hvis Højesteret stadfæster den, så kommer der et lovindgreb.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde