16. marts beslutter Regionsrådet den kommende sygehusstruktur. Der er lagt op til et politisk drama uden sidestykke, når Regionsrådets 41 medlemmer skal træffe deres til dato vanskeligste beslutning. Hvor skal hovedsygehuset ligge? I hvilke byer skal der være akutsygehuse? Vælger Regionsrådet endegyldigt at lukke Nakskov Sygehus?
Folketidende arrangerer i samarbejde med Foreningen Nærsamfund bustur til mødet i Regionsrådet. Tag med til Sorø og giv Lolland-Falster en klar og tydelig stemme i den afgørende sygehusdebat. Ingen regionspolitikere må være i tvivl om, at vi kæmper for vores sygehuse.
Regionsmødet bliver et tilløbsstykke, og Lolland-Falster skal både kunne ses og høres.
Turen er gratis for abonnenter eller medlemmer af Nærsamfund. Andre skal betale 50 kroner.
Opsamlingstider og –steder til mødet i Sorø:
Nakskov v. Banen klokken 12.30
Maribo v. Banen klokken 13.00
Sakskøbing v. Banen klokken 13.15
Nykøbing v. Banen klokken 13.30
Gundslev v. Pendlerpladsen klokken 13.45
Vi ankommer til Sorø ved 15-tiden, mødet begynder klokken 16.00.
Bussen kører fra Sorø klokken 18.00.
Betaling sker i bussen på opsamlingsstedet.
Man bedes møde på opsamlingsstedet 5 minutter inden ovennævnte tidspunkter.
Det er muligt at købe en lækker madpakke til turen. Den består af 4 halve, hertil en øl eller 1 vand efter ønske. Det koster 50 kroner pr. person. Madpakken bestilles samtidig med tilmelding til mødet. Derudover kan der købes øl, vand, kaffe og te i bussen.
Tilmelding til mødet i Sorø kan ske på telefon 27 88 34 52 mellem 9 og 16 torsdag, fredag og lørdag eller på mail til win@folketidende.dk - skriv venligst Sygehusmøde i emnelinjen.
Sidste frist for tilmelding er mandag 15. marts klokken 14.00.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde