Lykke Faye fra Nakskov kan kun se til, at hendes mand inden for kort tid, formentlig vil blive henrettet.
Hendes mand sidder fængslet på dødsgangen i Gambia, dømt for mord. Og nu er tiden ved at rinde ud for fangerne på dødsgangen, da landets præsident, Yahya Jammeh, har beordret at alle fanger, der sidder på dødsgangen skal henrettes inden midten af september. Det skriver P4 Sjælland.
I weekenden blev de første ni fanger hentet fra deres celler og ført ud til henrettelsespladsen, hvor de blev hængt.
Lykke Faye er sikker på, at hendes mand er uskyldig. Hun mener i stedet, at der er tale om et justitsmord. Og hun mener derfor heller ikke, at hendes mand har haft en fair rettergang.
Men Lykke Faye føler sig magtesløs, og hun mener heller ikke, at verdenssamfundet kan sikre hendes mands liv.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at præsidenten vil føre alle henrettelserne ud i livet. Hele verden kan råbe og skrige, men han er ligeglad. Så jeg frygter virkelig for min mands liv, siger hun til P4 Sjælland.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub