Kaffeklub vil bevare Vordingborg kaserne
Foto: Polfoto
Polfoto
Alle sejl er sat til for at bevare arbejdspladser til LF-borgere, siger Henrik Høegh.
Der bliver nu lagt politisk pres på Forsvarsminister Nick Hækkerup for at bevare Vordingborg Kaserne.
Forsvarschef Peter Bartram har indstillet, at der kan vælges mellem en lukning af Høvelte Kaserne ved Allerød i Nordsjælland og Vordingborg Kaserne.
I den lokale kaffeklub på Christiansborg bestående af venstremanden Henrik Høegh fra Bursø, Socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen fra Frejlev og Dansk Folkepartis Rene Christensen fra Systofte bliver der nu lagt planer for argumenter for en bevaring af Vordingborg kaserne.
- Alle sejl er sat til og vi arbejder hver især internt i vores partier, fortæller Henrik Høegh torsdag morgen.
Det handler om 600 – 700 arbejdspladser, hvor omkring halvdelen af medarbejderne kommer fra Lolland-Falster.
- Høvelte er et område med befolkningsvækst, Sydsjælland og Lolland Falster er lige det modsatte.
På Høvelte kaserne har man pladsmangel. Vordingborg har det nødvendige øvelsesterræn til moderne træning, Høvelte er presset af veje og boligområder, siger Henrik Høegh, som også fortæller, at Livgarden netop på grund af pladsmangel i Høvelte alligevel bruger Vordingborg Kaserne i træningsøjemed.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde