Kaj P: Lad skatten stige alligevel
Foto: Borgmester Kaj Petersen kan ikke forstå afvisningen af skattestigning fra Indenrigsminister Karen Ellemann
Borgmester Kaj Petersen kan ikke forstå afvisningen af skattestigning fra Indenrigsminister Karen Ellemann
Borgmester Kaj Petersen mener, at Guldborgsund Kommune skal lade skatten stige - på trods af afvisning fra Indenrigsministeriet.
Selvom Indenrigsminister Karen Ellermann har afvist at Guldborgsund Kommune kan få lov til at lade skatten stige til næste år, så foreslår borgmester Kaj Petersen, at lade skatten stige alligevel.
Han stiller sig nemlig meget uforstående overfor afvisningen fra Indenrigsministereiet.
- Guldborgsund Kommune har landets ottende laveste udskrivningsgrundlag, og vi har en skatteprocent der ligger midt i feltet. På landsplan ligger serviceniveauet på 1,00, mens vi i Guldborgsund ligger på 0,96, siger Kaj Petersen.
Han lægger ikke skjul på, at han mener, at byrådet - mod Indenrigsministeriets godkendelse - skal lade skatten stige alligevel.
- Man kan godt hæve skatten alligevel, men så skal vi betale en straffeafgift. Det vil sige, at vi det første år får lov at holde 25 procenten af den ekstra skatteindtægt. Det andet år 50 procent og det tredje år 100 procent. Vi er nødt til at hæve skatten nu, for ellers for vi aldrig balance i vores økonomi, siger Kaj Petersen.
Alternativet til en skattestigning er, ifølge Kaj Petersen, at spare 100 millioner kroner.
- Det vil gøre rigtigt, rigtigt ondt rundt omkring, og der tror jeg, at borgerne hellere vil have noget offentligt service fremfor besparelser som man ikke kan leve med, siger Kaj Petersen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned