Kammeradvokat frikender Kampflykontor i strid om flyvetimer
Boeing mente, at der blev lavet forkerte udregninger i udvælgelsesproceduren. Men det afviser Kammeradvokaten.
Det særlige Kampflykontor brugte ikke forkerte tal i udregningerne om antal flyvetimer for Boeings Superhornet-kampfly.
Sådan lyder en afgørelse fra Kammeradvokaten, skriver Rasmus Jarlov (K), formand i Forsvarsudvalget, på sin Facebook-profil.
Boeing mener, at Kampflykontoret har vurderet prisen på deres fly, Super Hornet, til at være 50-100 procent for høj:
I et brev skrev Boeing tidligere på måneden, at man særligt ønsker at diskutere, om der er problemer med den anvendte indkøbspris, omkostninger til service i flyets levetid og antallet af personer, det kræver at operere flyet.
Men Boeing har ikke en sag, lyder det altså fra Rasmus Jarlov.
- Samtidig har Kampflykontoret på forligskredsens anmodning gennemregnet, at selv hvis man regnede med et højere antal flyvetimer for Eurofighter og Superhornet, ville de stadig være dyrere end F-35. Dermed ser den sag ud til at være død, skriver han.
Danmarks næste kampfly kommer med al sandsynlighed derimod til at hedde F-35 Joint Strike Fighter.
Det var det kampfly , som Kampflykontoret under Forsvarsministeriet har vurderet til at være det bedste - og det billigste. Efterfølgende har regeringen også peget på F-35 som det kampfly, der bør afløse F-16-flyene.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde