Kampflyenes pris bliver afgørende for Liberal Alliance
Økonomien skal holde, fastslår LA, der ikke vil tage stilling til, om F-35 er det rigtige fly for Danmark.
Uanset hvilket fly, Danmark vælger som erstatning for de nuværende F16-kampfly, skal udgifterne holdes inden for den økonomiske ramme, der er aftalt.
Det siger forsvarsordfører Leif Mikkelsen (LA), hvis parti er med i forsvarsaftalen fra 2012, efter at regeringen vil indstille, at Danmark køber 27 fly af typen F-35 Joint Strike Fighter.
- Den økonomiske redegørelse bliver afgørende. Men jeg har en forventning om, at man holder det inden for forliget, siger Leif Mikkelsen.
- Det flykøb må ikke afstedkomme, at der skal tilføres flere penge.
Leif Mikkelsen ønsker endnu ikke at tage stilling til, om F-35 er det rigtige fly for Danmark, eller om 27 er lige nøjagtigt det antal, Danmark har brug for.
- Jeg går ud fra, at vi får det fremlagt meget grundigt af de folk, der har arbejdet med det i årevis, siger han.
- Der har været bekymring for, om det nu er afprøvet godt nok, så vi ikke får en ny IC4-skandale.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned