Kandidater strømmer ind under Alternativets faner til kommunalvalget

Optimismen er stor hos Alternativet, inden alternativisterne over weekenden samles i Vejle til partiets årlige landsmøde.

Det grønne parti har igen fundet sig til rette på Christiansborg, har nogenlunde stabile målinger over spærregrænsen og ro på i baglandet.

Og så er Alternativet lykkedes med noget, som en række andre partier har svært ved: For partiet har ikke bøvlet med at finde kandidater til det kommende kommunalvalg i november, hvor foreløbig 134 kandidater har meldt sig under fanerne.

Ved kommunalvalget i 2021 havde Alternativet 93 kandidater landet over.

DR kunne i november med et år til kommunalvalget beskrive, hvordan både Socialdemokratiet, Venstre og SF flere steder i landet oplevede det som vanskeligt at finde kandidater.

Hos Alternativet har succesformlen blandt andet været en kampagne om at "stille op" for dem, der ikke har en stemme.

Det fortæller partiets politiske leder, Franciska Rosenkilde.

- Det tror jeg, taler ind for mange. Den der følelse af - om det er naturen, de udsatte, eller hvem det er, der ikke har en stemme - dem har man lyst til at kæmpe for. Det har fået en del nye kandidater ind.

Samtidig er der kort vej til indflydelse i partiet, forklarer Rosenkilde.

- Vi er meget åbent, demokratisk bygget op, og man kan ret hurtigt komme ind og have noget at skulle have sagt, og det tror jeg, tiltaler mange, siger hun.

Kommunalvalget i november bliver tredje gang, at Alternativet er på stemmesedlen, og foreløbig har resultaterne været vidt forskellige.

I 2017 var det moderne at være alternativist, som Franciska Rosenkilde formulerer det.

Det afspejlede sig også ved kommunalvalget samme år, hvor Alternativet i sin kommunalvalgsdebut fik næsten tre procent af stemmerne på landsplan, 20 byrødder og højst overraskende en borgmesterpost på Fanø.

Fire år senere, da vælgerne igen skulle vælge landets kommunalbestyrelser, var billedet noget anderledes for Alternativet.

0,7 procent stemte på det grønne parti, der var præget af en række interne uroligheder. Det gav fem mandater på landsplan.

Denne gang er blikket rettet mod resultatet fra 2017.

Franciska Rosenkilde vil gerne over tre procent ved kommunalvalget, som "selvfølgelig er en form for et midtvejsvalg".

- Det vigtige er, at vi selvfølgelig er repræsenteret i de større byer, men så også lidt spredt rundt, siger hun.

Særligt i København har Alternativet tidligere haft stor indflydelse på kommunalpolitikken. I 2017 blev partiet tredjestørst og fik en borgmesterpost, som Franciska Rosenkilde sad på i tre år.

Posten fik Alternativet efter en konstitueringsaftale med Socialdemokratiet for bordenden.

Men til november er det tid til et skifte på overborgmesterposten, mener Alternativet.

- Vi peger ikke på Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, red.) i hvert fald, og derfra er det stadig lidt åbent, lyder det fra Franciska Rosenkilde.

- Vi synes, at det ser ud til, at der er et flertal udenom, og det glæder vi os til at se, hvad kan.

Om Alternativet i stedet peger på eksempelvis SF eller Enhedslisten, er der ikke taget stilling til endnu.

/ritzau/