Kaos i V i Fredericia efter forsoningsmøde med borgmester
Der hersker kaos i Venstres byrådsgruppe i Fredericia efter et forsoningsmøde med den udskældte borgmester Thomas Banke (V) her til aften.
Byrådsgruppen er efter mødet blevet splittet, fordi et medlem, Pernelle Jensen, nu bakker op om den omstridte borgmester.
Dermed er hun i samme lejr som den samlede bestyrelse for Venstre i Fredericia, der mandag valgte at støtte op om den sygemeldte borgmester og ønske, at han fortsætter på posten.
En post til Banke som ellers blev draget i tvivl, da samtlige partier i byrådet i december udtrykte mistillid til den siddende borgmester, fordi han har brugt kommunens kreditkort til private indkøb.
Mødet mellem Thomas Banke og Venstres byrådsgruppe mandag aften bragte dog ingen forsoning - nærmere tværtimod.
Det siger byrådsmedlem Kenny Bruun Olsen (V).
- Billedet er endnu mere mudret efter det her, og det er nu blevet en krig mellem Thomas Banke, bestyrelsen og byrådsgruppen. Tonen er blevet skærpet, og det er ikke holdbart, siger Kenny Bruun Olsen til Ritzau.
Han oplyser, at den resterende del af Venstres byrådsgruppe på fire medlemmer i aften drøfter, hvad næste træk er.
- Vi skal tænke os godt om. Vi samles nu for at finde ud af, hvad vi skal. Der skal findes en løsning på det her, siger Kenny Bruun Olsen.
Han oplyser, at byrådsmedlem Pernelle Jensen, der nu har skiftet mening og bakker den omstridte borgmester op, ikke deltager i mødet.
- For at forstå sammenhængen skal det måske med, at Pernelle Jensen er gift med Venstres formand i byen, siger Kenny Bruun Olsen.
Han understreger, at resten af byrådsgruppen under ingen omstændigheder bakker op om Thomas Banke som borgmester.
Venstre har seks medlemmer i byrådet, inklusiv den sygemeldte borgmester.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned