Kaos i V i Fredericia: Næstformand trækker sig i protest
Foto: Claus Fisker Scanpix Denmark /Scanpix
Claus Fisker Scanpix Denmark /Scanpix
Krigen i Venstre i Fredericia fortsætter på dramatisk vis.
I aften kom det frem, at Thomas Banke vender tilbage som borgmester i Fredericia, selv om fire ud af fem af Venstres byrådsmedlemmer har mistillid til ham.
Samtidig gjorde Venstres bestyrelse det klart, at de fire kritiske byrådsmedlemmer kan se frem til en eksklusion, hvis ikke de inden kl. 12.00 onsdag bakker op om Thomas Banke.
Men det er langt fra en enig bestyrelse, som står bag truslen.
Næstformand for Venstre i Fredericia, Henning Hansen, er imod beslutningen, og han har derfor netop trukket sig.
"Jeg var næstformand indtil for ti minutter siden, men nu har jeg trukket mig," siger Henning Hansen til Jyllands-Posten.dk lidt efter kl. 20.
Henning Hansen mener, at Thomas Banke skulle have trukket sig som borgmester, og han kan på ingen måde bakke op om bestyrelsens trussel til de øvrige byrådsmedlemmer.
Tidligere tirsdag meddelte Thomas Banke, at han vender tilbage til posten som borgmester i Fredericia. Borgmesteren har været på sygeorlov siden den 14. december på grund af et mistillidsvotum fra venner og fjender i byrådet.
Hvis Thomas Banke møder op onsdag har byrådsmedlemmet Kenny Bruun Olsen (V) allerede meldt ud, at han ikke har nogen fremtid i partiet.
- Hvis ikke Thomas Banke bliver væk i morgen, er vi nogen stykker, der smutter. Han er en folkeforfører siger Kenny Bruun Olsen.
Thomas Banke vender tilbage med støtte fra seks ud af 11 borgerlige politikere i byrådet, der har i alt 20 medlemmer. Det er foruden borgmesteren selv, et ud af de fem andre Venstre-medlemmer samt to fra De Konservative og to medlemmer fra Dansk Folkeparti.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned