Tror danske journalister med Ekstra Bladet og Politiken i spidsen, at vi alle sluger den bilagssag om Lars Løkke Rasmussen råt, så tro om igen.
Dette er ikke "en sag", det er et karaktermord begået af journalister fra midten ud mod venstrefløjen! Kunne I ikke lige kigge på samtlige amtsborgmestres rejsebilag fra samme periode, som L.L.R. var amtsborgmester, så vil I med garanti finde ud af, at de alle elskede at rejse verden rundt med diverse amtsudvalg på borgernes regning.
Efter hvad jeg er blevet fortalt, så var det absolut ikke saftevand, der blev drukket på disse såkaldte udvalgs-studieture, man gik heller ikke i seng tillige med hønsene, man var vel med for at have det fornøjeligt.
Nu er det sikkert ønsketænkning, at nogen journalister gider gå gamle bilag efter i sømmene. Det er nok for anstrengende, og så "sælger" det naturligvis heller ikke så godt som enkeltmandssagen mod L.L.R., startet af en sur, konservativ politiker, som L.L.R. åbenbart har trådt eftertrykkeligt over tæerne.
Gudrun Henriksen
Krummingen 10
Nagelsti
Nykøbing F.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet