Karen Hækkerup på afveje

Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, udtaler til Radioavisen at Anders Fogh og regeringen bør fremlægge en plan for, hvad man vil gøre ved de seneste dages uro. Det er på en utrolig billig baggrund, at KH retter så hård en kritik, når nu Socialdemokraterne selv jo har vist sig særdeles fremragende til at finde en løsning i København omkring Ungdomshuset. Så lad os da bare overlade det til KH og hendes forbundsfæller om at finde en løsning, det er man jo så gode til.

Det er dybt dobbelt moralsk, at KH retter en så skarp kritik, for løsningen ligger lige for, lad det være op til domstolene at afgøre, hvad straffen skal være, sådan plejer det at fungere i et demokrati.

En anden fornuftig løsning er at droppe nedskæringerne i politiet, da det er uacceptabelt, når nu det altid er politiet, der skal rydde op efter politikernes rod.

Så stil disse unge for domstolene. Kan det ikke lade sig gøre, så skær i kontanthjælpen.

Nicklas Thorsen

Formand VU-Guldborgsund

Krongårdsvej 10

4970, Rødby




Offentliggjort Sidst opdateret