Karsten Lauritzen er Venstres nye gruppeformand. Han afløser partiformand Jakob Ellemann-Jensen, der siden september sad på begge poster. Foto: Martin Sylvest/Ritzau ScanpixMartin Sylvest/Ritzau Scanpix
Tidligere skatteminister afløser Jakob Ellemann-Jensen, der vil hellige sig posten som partiformand.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Venstre har fået en ny gruppeformand.
Jakob Ellemann-Jensen vil hellige sig posten som partiformand. Derfor meddelte han i sidste uge, at han stopper som gruppeformand.
Den post overtager den tidligere skatteminister Karsten Lauritzen nu.
Det er blevet besluttet i forbindelse med et gruppemøde i Venstre tirsdag. Det oplyser Venstre.
Hidtil har han haft posten som gruppenæstformand. Preben Bang Henriksen er ny gruppenæstformand.
Annonce
- Folketingsgruppen har i dag valgt gruppebestyrelse. Vi har en stor og stærk folketingsgruppe, som rummer rigtig meget politisk erfaring, men også mange nye dygtige unge, siger Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse.
Det var overraskende, at Ellemann-Jensen i september sidste år blev gruppeformand, samtidig med at han var partiformand.
Men han ville bringe ro i Venstre efter en kaotisk periode oven på folketingsvalget med interne stridigheder.
Det var med daværende formand Lars Løkke Rasmussen og daværende næstformand Kristian Jensen i spidsen.
- I det seneste år har jeg både været formand og gruppeformand for Venstre. Det har været vigtigt efter en turbulent tid. Nu vil jeg fokusere fuldt ud på at være formand.
- Og jeg synes, at det er godt, at Venstre har valgt stærke afløsere, der er klar til at løfte en stor opgave i folketingsgruppen med Karsten Lauritzen, der har sagt ja til at blive ny gruppeformand, og Preben Bang Henriksen, der er klar til at indtræde som ny gruppenæstformand, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Det er gruppeformanden, som leder gruppemøderne og eksempelvis konkluderer partiets holdning til et bestemt emne, eller hvad gruppen skal stemme til et lovforslag.
Lauritzen ser frem til sin nye post.
- Jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet. Det at være gruppeformand er ikke et let arbejde. Jeg vil arbejde på at bevare den ro, som den tidligere gruppeformand har sikret, siger Lauritzen, der er 36 år.
Foruden Ellemann-Jensen, Lauritzen og Bang Henriksen består Venstres gruppebestyrelse nu af følgende medlemmer: Inger Støjberg (næstformand for partiet), politisk ordfører Sophie Løhde, gruppesekretær Erling Bonnesen, Karen Ellemann (medlem af Folketingets Præsidium) Lars Christian Lilleholt, Anni Matthiesen og Christoffer Aagaard Melson.
Annonce
Ud af gruppebestyrelsen glider Tommy Ahlers. På Twitter takker Ellemann-Jensen Ahlers for "en god tørn" i bestyrelsen.
Fra i dag, tirsdag, kan Jakob Ellemann-Jensen (V) koncentrere sig udelukkende om posten som partiformand. Foto: Martin Sylvest/Ritzau ScanpixMartin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ny gruppebestyrelse på plads. Stort tillykke til @StemLAURITZEN med posten som gruppeformand, Preben Bang Henriksen som ny gruppenæstformand og @larsclilleholt som nyt medlem af bestyrelsen. Jeg er sikker på, I kommer til at gøre det fremragende! Tak til @aahlers for en god tørn.
— Jakob Ellemann-Jensen (@JakobEllemann) June 16, 2020
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde