Kassemester Wammen vil have styr på mulige ubetalte regninger

Frygten for at den tidligere regering har efterladt ubetalte regninger, får finansminister Nicolai Wammen (S) til at sætte sine embedsmænd til at tælle pengene i statskassen.

Han har derfor igangsat et kasseeftersyn, der er blevet kaldt en nyklassiker i dansk politik og er et ritual, der gentager sig, når en ny regerings finansminister træder til.

- Jeg har bedt mine embedsmænd om at gå bøgerne igennem rundt om i ministerierne for at se, hvad der ligger af ubetalte regninger fra den tidligere regering. Det forventer vi meget snart at have et billede af.

- Vores budskab som regering er meget klart. Vi ønsker at passe godt på velfærden i Danmark, og vi er især optaget af at skabe gode rammer for børn og ældre, siger finansministeren i forbindelse med regeringens første seminar i embedsboligen Marienborg.

Den forholdsvis nye finansminister står over for to store opgaver det næste halve år.

Han skal først forhandle en økonomiaftale på plads med kommunerne og regionerne, som han mødes med i næste uge, og dernæst venter finansloven for 2020.

Regeringen præsenterer Økonomisk Redegørelse senere på måneden, mens regeringens udspil til finansloven må vente til september.

Regeringen vil ikke ud med, hvor stort det offentlige forbrug bliver i regeringens udspil for finansloven for næste år.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet ved regeringsseminaret.

- Det er vigtigt at sige, at økonomien er begrænset. Der er også brug for at bruge penge på eksempelvis politiet, siger Mette Frederiksen.

Udgangspunktet er for regeringen, at det demografiske træk skal dækkes. Det er et begreb, der dækker over de stigende udgifter, når der kommer flere børn og ældre de næste år.

I maj kom Danmarks Statistik med nye tal, som viser, at der vil blive færre børn og ældre end ventet i fremtiden, hvilket vil frigive nogle penge.

I den årlige selvangivelse til EU fra foråret var der næste år 1,5 milliarder kroner i råderummet, som er statens beregnede økonomiske overskud.

Det svarer ifølge den borgerlig liberale tænketank Cepos til en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent, hvilket er langt fra den nuværende regerings målsætning.

I jagten på flere penge til velfærd kan regeringen øge det strukturelle underskud, som ifølge budgetloven maksimalt må være 0,5 procent af bruttonationalproduktet, bnp.

Det vil ifølge Cepos frigøre 11 milliarder kroner, men det anbefaler den borgerlig liberale tænketank ikke.