Der venter den nye regering en gabende tom kasse med et historisk underskud på mere end 100 milliarder kroner, når den laver sig bebudede kasseeftersyn.
Sådan lyder forudsigelsen fra flere økonomer. Underskuddet svarer til cirka 20.000 kroner per indbygger og vil være det største siden kriseårene i 1980'erne.
Det skriver Berlingske Tidende.
Den tidligere VK-regering ventede et noget mindre underskud på 85 milliarder kroner. Danske Banks cheføkonom Steen Bocian påpeger, at konjunkturerne er blevet dårligere.
- Samtidig vil den nye regering kickstarte økonomien med en finanspolitisk lempelse, der koster ekstra penge. Så underskuddet kan godt komme op over 100 milliarder kroner, siger han til avisen.
Seniorøkonom i Jyske Bank Niels Rønholt er enig.
- Vi kommer op omkring et underskud på 100 milliarder kroner. Det er der næppe tvivl om, siger han.
Økonomien er fortsat truet af recession både i USA og Europa. Og samtidig er olieprisen faldet med 12 procent i september, hvilket går hårdt ud over Danmarks indtægter fra Nordsøen.
Regeringen afventer Finansministeriets prognose for 2013 og skriver i sit nye regeringsgrundlag, at den "på baggrund af et "kasseeftersyn" vil fremlægge en ny økonomisk 2020-plan.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde