Det bliver op ad bakke, selvom Kristendemokraterne og Fælleslisten - som ventet - slår pjalterne sammen i håb om at komme i Folketinget.
Det vurderer chefredaktør på Fyns Amts Avis Troels Mylenberg.
- Der er noget energi i det med at tale Udkantsdanmarks sag, som man nok undervurderer i København. Men det bliver svært for dem at klare skærene, siger Troels Mylenberg.
Dagbladet Holstebro-Struer erfarer, at de to partier vil gå sammen op til valget, og torsdag middag holder parterne pressemøde.
Kristendemokraterne har tidligere været på frierfødder over for Fælleslisten, og rygterne om en sammenlægning har svirret længe.
- Lige nu er det jo et meget nordvestjysk projekt, og hvis de for alvor skal have en chance, så skal de kunne ramme bredere end det og blive opfattet som landsdækkende, siger Troels Mylenberg.
Fælleslisten blev dannet i protest mod nedlæggelsen af akutfunktionen i Holstebro - en sag, som Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen - uden held - gjorde til en mærkesag under forhandlingerne om regeringens 2020-plan.
Per Ørum Jørgensen har matematikken med sig i Folketinget, hvor han i et mindre virvar af løsgængere er kommet til at sidde på det afgørende 90. mandat.
Derfor har han i foråret spillet en central rolle i forhandlingerne, og senest har han udadtil tøvet med at stemme for regeringens og Dansk Folkepartis planer om øget grænsekontrol.
Men de mange minutter i den bedste sendetid er ikke blevet omsat til vælgerfremgang for Per Ørum Jørgensen og Kristendemokraterne. I Ritzaus seneste meningsmåling opnåede partiet 0,1 procent af stemmerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker