Regeringen bør tage placeringen om supersygehuset i Vestjylland op til ny overvejelse. Kristendemokraternes (KD) Per Ørum Jørgensen mener, at sygehuset skal bygges i enten Aulum eller Holstebro - og ikke i Gødstrup ved Herning .
Kravet kommer efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erkender, at regeringen undervurderede vestjydernes harme over placeringen af det nye supersygehus ved Herning.
- Vi har fejlvurderet bekymringen og utrygheden. Det svarer til, at vi har bygget sygehuset uden at støbe fundamentet først. Det er en klar fejl fra vores side, siger statsministeren i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten.
Per Ørum Jørgensen siger, at erkendelsen bør føre til handling. Mange vestjyder vil stadig have over 90 kilometer til sygehuset, hvis planerne bliver ført ud i livet:
- Det er altid godt, at man kan erkende fejl - men det ændrer jo ikke noget på geografien. Landevejen bliver ikke kortere, fordi statsministeren erkender, at der er sket en fejl. Derfor mener jeg, at man burde tage beslutningen op igen, siger Per Ørum Jørgensen.
Helt konkret betyder det noget for Kristendemokraterne, hvem partiet vil pege på i forhold til næste valg.
- Det har vi ikke besluttet os for, om vi peger på blå eller rød stue, siger KDs folketingsmedlem.
Sagen har kostet Venstre massiv medlemsflugt i en af partiets højborge, og den har ført til dannelsen af det nye udkantsparti Fælleslisten.
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Christoffer Green-Petersen vurderer, at statsministerens udmelding er et forsøg på at forhindre et katastrofevalg i Vestjylland.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde