KD's leder Stig Grenov blev dårlig i tv-debat
KD's leder, Stig Grenov, fik et ildebefindende i partilederrunden på TV2, men vendte hurtigt tilbage.
Kristendemokraternes leder, Stig Grenov, måtte onsdag aften forlade partilederrunden "Det sidste ord" på TV2, da han fik et ildebefindende, oplyser TV2 på Twitter.
Der er taget hånd om situationen, oplyser TV2.
Han vendte efter få minutter tilbage til tv-studiet på Københavns Hovedbanegård.
Det er den sidste partilederrunde på tv i valgkampen. Den sendes dagen før, danskerne vælger 175 politikere til Folketinget samt fire fra Færøerne og Grønland.
I debatten deltager Helle Thorning-Schmidt (S), Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Østergaard (R), Pia Olsen Dyhr (SF), Stig Grenov (KD), Anders Samuelsen (LA), Søren Pape Poulsen (K), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Uffe Elbæk (Å).
Inden sit ildebefindende havde Stig Grenov talt for en familiekonto, hvor forældre kan spare timer op, så de kan passe børn, når de er små, så de ikke skal i institutioner.
Han kaldte forældre "frihedskæmpere", når de passer deres egne børn.
Børn bliver ifølge Stig Grenov stressede, når de passes på fuld tid i daginstitutioner.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet