I alt ni mere eller mindre kendte danskere med tilknytning til landdistrikterne har sagt ja til at deltage i en visionsgruppe, der skal give et bud på Udkantsdanmark anno 2030, skriver Nordjyske.
- Den politiske debat har været forkert, og derfor er resultaterne forkerte. Min rolle er at være med til at ændre debatten og sætte nogle højere ambitioner, siger Niels Hausgaard.
Han peger på, at de ressourcestærke børnefamilier skal være en del af løsningen.
Også Frank Erichsen, kendt som bonderøven fra DR2 er også udset til at dreje debatten.
Visionsgruppen skal ikke komme med konkrete forslag til politik, men ifølge Carsten Hansen handler det også mest om nye toner i debatten.
- Det er en smule stigmatiserende, at man snakker om den rådne banan, så jeg vil gerne sætte en bredere debat i gang om alt det, vi kan i yderområderne, siger han.
I Venstre vil landdistriktsordfører Birgitte Josefsen dog hellere se handling frem for debat.
- Ministeren må nedsætte de visionsgrupper, han vil, men når det er sagt, så synes jeg snart, han skal komme med noget konkret. Hver gang, vi spørger om noget, bruger han en masse ord, men jeg vil gerne se handling, siger Birgitte Josefsen. Hun har ikke meget fidus til, at Niels Hausgaard kan udrette det store.
Kritikken bider dog ikke på Niels Hausgaard.
- Det er partipolitik, som jeg ikke tager alvorligt. Jeg synes, Carsten Hansen skal have ros for at sætte noget i gang, siger han.
Gruppen skal aflevere deres tanker til oktober, men Carsten Hansen understreger, at det ikke skal være konkrete forslag, der skal omsættes i politik.
Visionsgruppen, der skal give bud på landdistrikterne år 2030.
Niels Hausgaard, sanger, tekstforfatter og entertainer, Hundelev i Nordjylland.
Frank Erichsen, vært i tv-programmet "Bonderøven" DR2, Djursland.
Søren Hermansen (formand), ildsjæl bag Samsø som vedvarende energi.
Susanne Hovmand-Simonsen, godsejer har omdannet Knuthenlund til økologisk mejeri og landbrug, Lolland.
Mikael Ryberg Kristensen, sangskriver. Er flyttet fra Nørrebro til Vendsyssel.
Marianne Jørgensen, forfatter og foredragsholder om livet på landet, Midt-Vestjylland.
Lasse Helner, sanger og kulturildsjæl, Svendborg.
Lars Møller, kommunaldirektør, Holstebro.
Pia Bech Mathiesen, direktør Danfoss Universe, Sønderjylland.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned