Kjærsgaard efter Bruxelles-angreb: Nu er det nok
Jeg er træt af at gentage, at vi skal leve som før, siger folketingsformand. Radikaliserede skal ud af spillet
Det må aldrig blive hverdag at fordømme terrorisme, gå til mindehøjtideligheder og holde et minuts stilhed for ofrene. Nu må det være nok.
Sådan lyder budskabet fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), der torsdag taler ved en mindehøjtidelighed for ofrene for det seneste blodige angreb på europæisk jord, der fandt sted i Belgiens hovedstad, Bruxelles, tirsdag.
- Faktisk har jeg selv nået et punkt, hvor jeg er ved at være en smule træt af at gentage, at det er vigtigt, vi lever videre som før, og at den største trussel mod os er vores egen frygt, siger Pia Kjærsgaard.
- Der kommer et tidspunkt, hvor selv åbne, frie samfund må sige: Nu er det nok. Ligesindede som dem, vi har set stå bag de seneste angreb i Paris og Bruxelles, skal tages ud af spillet, siger hun i sin tale.
- De prædikanter, der står bag deres hjernevask og radikalisering, skal tages ud af spillet. Ellers taber vi, lyder det fra Pia Kjærsgaard.
Mindehøjtideligheden er arrangeret af samtlige ungdomspartier i Danmark og finder sted foran den belgiske ambassade i København.
Selvmordsangrebene i Bruxelles fandt sted tirsdag, og de har kostet mindst 31 livet, mens antallet af sårede er opgjort til 300.
Det står klart, at de mænd, der udførte angrebene i henholdsvis lufthavnen Zaventem og på metrostationen Maelbeek, har forbindelse til dem, der stod bag skudangreb og selvmordsbomber i Paris i november, hvor 130 mennesker mistede livet.
Islamisk Stat tog skylden for massakren dengang og har også taget skylden for blodbadet i Bruxelles.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker