- Der er ingen, der klynker, men det er barskt ude i kommunerne lige nu.
Sådan lyder meldingen fra formanden i Kommunernes Landsforening (KL), Jan Trøjborg (S), kort før et møde med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), hvor de skal drøfte kommunernes overforbrug.
Jan Trøjborg erkender, at kommunerne har brugt for mange penge i 2009 og 2010, men samtidig varsler han "dramatiske besparelser" fremover.
Tidligere på måneden for Claus Hjort Frederiksen i flint, efter at det kom frem, at udviklingen i kommunernes forbrug er gået stik imod regeringens mål om nulvækst.
Kommunernes forbrug er indtil videre steget med 2,8 procent i 2010, og samtidig bebuder 26 kommunerne, at de vil hæve skatterne med i alt 875 millioner kroner i 2011.
Det har fået finansministeren til at indkalde kommunernes formand til en såkaldt "kammeratlig samtale".
Men står det til KL-formanden, er der reelt ikke noget at forhandle om.
- Opgaven er allerede løst. Vi overopfylder rent faktisk vores aftale med regeringen, siger Jan Trøjborg, der mener, at kommunerne har brugt færre penge, end hvad der lå i aftalen med regeringen.
Samtidig siger KL-formanden, at borgerne ikke har været oplyst godt nok om, hvad der foregår ude i kommunerne.
- Den oplysning til borgerne, der mangler, er, at vi i 2009 brugte for mange penge. Vi har også brugt lidt for mange penge i 2010, men fremover vil der komme meget kraftige besparelser, siger Jan Trøjborg.
KL-formanden fortæller, at der frem mod 2011 vil blive spare omkring fem milliarder i kommunerne, og det vil kunne mærkes på blandt andet skolerne, fortæller han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde