KL: Finansminister photoshopper med virkeligheden
Økonomiaftalen med regeringen tager ikke højde for ekstraordinær flygtningesituation, mener KL-formand.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) "photoshopper" med virkeligheden, når han siger, at sidste års økonomiaftale med kommunerne netop tog højde for den ekstraordinære situation med mange flygtninge.
Det siger formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), på Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg.
Reaktionen kommer, efter at finansministeren fra talerstolen har sagt, at man netop tog højde for "den ekstraordinære situation", da man forhandlede økonomi med kommunerne i sommer.
Men det er lodret forkert, mener Martin Damm.
- Da vi forhandlede økonomi med regeringen før sommer, så situationen helt anderledes ud. Til og med maj var der 3067, der havde søgt asyl i Danmark. Det var det grundlag, vi forhandlede på, siger Martin Damm.
- Men fra juni til november er der kommet 15.028 nye asylansøgere. Så det med, at vi kendte forudsætningerne, det er at photoshoppe med virkeligheden, siger Martin Damm.
Kommunerne føler sig svigtet af finansministeren, fordi man ifølge KL har aftalt med regeringen at give integrationsområdet et økonomisk "eftersyn" senest i januar 2016.
Men nu afviser Claus Hjort Frederiksen, at han har lovet kommunerne at snakke økonomi før de egentlige forhandlinger om næste års økonomi med kommunerne til sommer.
Kommunerne peger på, at de mange nye asylansøgere og flygtninge giver et voldsomt pres på kommunerne, og at det vil medføre store udgifter til daginstitutioner, pædagoger, lærere og læger.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde