KL har ikke fået garanti for kernevelfærd fra regeringen
KL har ikke fået garanti for kernevelfærd fra regeringen - her er det Martin Damm Foto: POLFOTO/Mathias Svold
POLFOTO/Mathias Svold
Efter mindre end en times udvekslinger af synspunkter forlod KL torsdag eftermiddag Finansministeriet.
Det blev et kort visit, det første møde mellem finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og topforhandlerne fra landets kommuner (KL), Martin Damm (V) og Erik Nielsen (S).
Efter mindre end en times slagvekslinger om rammerne for kommunernes budget til næste år sagde kommunerne farvel og på gensyn til finansministeren.
I år er der ifølge kommunerne lagt op til svære forhandlinger, især på grund af det såkaldte "omprioriteringsbidrag", som regeringen lægger op til at presse ned over kommunerne, og som de føler er kommet over deres hoveder som en tyv om natten.
Omprioriteringsbidraget - eller slet og ret et krav om effektiviseringer og besparelser - skal ifølge regeringen være på en procent af de kommunale budgetter.
Ifølge KL svarer det eksempelvis til 5000 folkeskolelærere eller 42 minutters ugentlig hjemmehjælp per modtager.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen har svoret, at kommunerne kan sove roligt om natten, fordi effektiviseringerne vil gå til kernevelfærd.
Men det har kommunerne endnu ikke fået en garanti for, understreger Martin Damm.
Spørgsmål: Har I fået lovning på, at de penge, der kommer ind på det her bidrag, også ender hos jer, eller om de kan gå til skattelettelser?
- Det ved vi ikke. Vi er ikke kommet til det endnu. Vi har kun udvekslet synspunkter, og så skal vi vende det med vores bestyrelse, og så går jeg ud fra, at vi skal vende tilbage hertil senere i dag.
Spørgsmål: Har I fået noget, der minder om en tilkendegivelse af, at penge bliver brugt på kernevelfærd?
- Nej, vi har fået at vide, hvordan regeringen ser verden, og det vil vi så gerne diskutere med vores bestyrelse nu, siger han.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker