KL: Koch-rapport kommer ikke helt i mål
Foto: Claus Bech /Scanpix
Claus Bech /Scanpix
Det er ikke lykkedes Carsten Koch-udvalget at få taget et tilstrækkeligt opgør med bureaukratiet og papirvældet omkring landets ledige.
Sådan lyder det fra Kommunernes Landsforening, efter at Koch-udvalget tirsdag fremlagde sin længe ventede rapport med 39 anbefalinger til en ændring af beskæftigelsessystemet.
- Anbefalingerne lever ikke fuldt og helt op til egne intentioner om en individuel indsats, siger KL-formand Erik Nielsen (S), der opfordrer regeringen til at være "langt mere ambitiøs", når det gælder afbureaukratisering.
- Tværtimod lægges der op til nye proceskrav, eksempelvis om samtaler efter en vis kadence, længde og timetal på virksomhedsrettet aktivering og en række dokumentationskrav, fortsætter han.
KL roser dog Koch-udvalgets anbefalinger om at gøre indsatsen for de ledige mere individuel.
- Kommunerne har længe efterspurgt en mere fleksibel og individuel indsats. Samtidig har samfundet brugt alt for mange penge på uddannelse, der ikke har hjulpet ledige i arbejde, siger Erik Nielsen.
- Og virksomhederne har længe ikke fået tilstrækkelig bistand til rekruttering, fordi ressourcerne er bundet i proceskrav og bureaukrati. Det er derfor positivt, at anbefalingerne har fokus på netop de tre områder, siger han.
Samme toner lyder fra landets socialrådgivere:
- Beskæftigelsesindsatsen hæmmes af meningsløst bureaukrati og overflødige regler, som tager tid fra borgerkontakten og står i vejen for at styrke indsatsen for den enkelte ledige, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.
- Rapporten lægger op til mere frirum for de ledige, men ikke til mindre kontrol af deres jobsøgningsindsats, og det vil kunne øge bureaukratiet i jobcentrene, påpeger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker