KL kræver orden i børnesager
Foto: Marta Gramstrup (arkiv)
Marta Gramstrup (arkiv)
Sager som den såkaldte Brønderslevsag, der startede på Lolland, viser, at håndteringen ofte kunne være bedre. I et brev til landets borgmestre, opfordrer KL derfor kommunerne til at sikre kvaliteten i børnesagerne. I brevet opfordres der også til, at kommunalbestyrelsen tager ansvaret på sig og en gang om året følger op på kommunens håndtering af underretninger.
- Det er vigtigt, at kommunalpolitikerne forstår, at børneområdet er ligeså vigtigt som alle andre områder i kommunen. Vi har et stort kommunalpolitisk ansvar for at sikre, at der i kommunen er den rette underretningskultur og en fælles forståelse af, hvilke signaler vi skal være opmærksomme på, udtaler Jane Findahl, der er formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, i en pressemeddelelse.
Sammen med brevet følger også 12 opmærksomhedspunkter, der blandt andet handler om behovet for en fælles faglig forståelse af signaler på overgreb og mistrivsel og en klar arbejdsdeling mellem hvem, hvordan og hvornår, der handles på underretninger, og hvem der følger op.
- Det nytter ikke noget, at vi peger fingre og slår hinanden oven i hovedet. Det handler ikke om at bruge tiden på at finde den skyldige eller diskutere, om børneområdet skal ligge det ene eller det andet sted. Vi skal i stedet forsøge at se frem ad og ved fælles hjælp finde de rigtige løsninger, der kan hjælpe børnene. For os alle er børnenes tarv jo i centrum, udtaler Jane Findahl i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde