KL: Refusions-reform får store konsekvenser

Det er teknisk, ja vel nærmest uforståeligt, for den almindelige dansker.

Men mandagens brede aftale på Christiansborg mellem regeringen og partierne i blå blok minus Liberal Alliance vil få store konsekvenser for landets kommuner.

Det siger Kommunernes Landsforening (KL) om aftalen, der vil ændre på den måde, som pengestrømmene flyder mellem stat og kommuner, når det drejer sig om indsatsen for landets syge og ledige.

Fremover skal den statslige refusion til kommunerne ensrettes. Med et nye system vil refusionen som udgangspunkt være ens på tværs af ydelser, hvad enten det er arbejdsløshedsdagpenge eller førtidspension.

Samtidig - og nok så væsentligt - så falder refusionen til kommunerne over tid. Fra 80 procent i de første uger af borgernes ledighedsperiode til 20 procent efter et år.

Dermed vil kommunerne fremover modtage færre penge gennem refusion fra staten - et tab, der så ifølge aftalen skal modsvares gennem et øget bloktilskud.

- Den nye refusionsmodel vil i høj grad påvirke byrdefordelingen mellem kommunerne. Jeg noterer mig derfor, at regeringen og Folketinget nu nedsætter et udvalg, som skal se nærmere på de byrdemæssige konsekvenser, siger KL-formand, Martin Damm (V).

- Det er glædeligt, at der nu er skabt klarhed over det økonomiske ansvar og byrdefordelingen på beskæftigelsesområdet.

- KL har hele tiden fremhævet, at så grundlæggende ændringer i systemet vil have betydning for den økonomiske fordeling mellem kommunerne. Derfor er det tilfredsstillende, at der i aftalen er lagt særlig meget vægt på de økonomiske konsekvenser, siger han

Det skønnes, at man med aftalen skal flytte omkring 7,6 milliarder kroner fra refusion til bloktilskud i 2016 stigende til hele 16,7 milliarder kroner i 2032.