Det siger kommunernes forening, KL, i et udspil op til regeringens bebudede reform af kontanthjælpen.
I dag siger reglerne, at det kun er arbejdsmarkedsparate unge under 25 år uden børn, der bliver tvunget til at gå i gang med en uddannelse, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten
Men landets kommuner vil udvide kravet til at gælde for alle arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år.
Der er cirka 6.500 jobklare unge mellem 25 og 30 år, og omkring en tredjedel af dem har børn. De skal gå i gang med en uddannelse inden for kort tid, typisk inden for nogle uger.
Kravet gælder ikke de unge kontanthjælpsmodtagere, som ikke er arbejdsmarkedsparate, fordi de har tungere problemer og derfor vurderes endnu ikke at være klar til at tage et arbejde.
KL-formand Jan Trøjborg (S) siger, at målet med de nye krav er at sikre, at så mange unge som muligt tager en uddannelse:
- Al erfaring viser, at det er rigtig skidt for unge mennesker at være på kontanthjælp. Hvis man først kommer til at hænge på kanten af arbejdsmarkedet, bliver det svært at komme i gang igen, og man kan få alle mulige andre problemer i livet, siger han.
- Det er vigtigt at sende et signal om, at vores forslag ikke skal opfattes som en pisk, men som en gulerod og et tilbud om at komme i gang med en uddannelse, tilføjer Jan Trøjborg.
15,2 pct. af de 18-24-årige gik fra kontanthjælp til uddannelse i 2006. I 2011 var det tal steget til 33,8 procent.
- Jeg ser det som en samfundspligt for kommunerne at få de unge i gang med en uddannelse, så vi ikke taber store dele af en årgang på gulvet. De skal uddannes nu, så de er klar, når krisen er overstået, siger KL's formand til Morgenavisen Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde