KL vil have styrket velfærd samtidig med nye milliarder til forsvar

I øjeblikket handler den landspolitiske dagsorden mere om, at vi har brug for soldater og våbensystemer end flere sosu'er, pædagoger og gode botilbud til handicappede.

Men i kommunerne forsvinder behovet for at styrke velfærden ikke, selv om den sikkerhedspolitiske situation i verden kræver, at Danmark opruster sit forsvar for milliarder i de kommende år.

Sådan lyder budskabet fra formanden i Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V), til regeringen, før 1500 af landets kommunale topfolk mødes torsdag til Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg.

- Der er nok nogle, der vil sige, at vi skal spare alle vegne for at få råd til Forsvaret. Men vores anbefaling er, at vi i stedet skal arbejde os ud af det, siger han.

Martin Damm fremhæver, at Danmarks stærke økonomiske råderum, der skal være med til at finansiere øgede forsvarsudgifter, hænger sammen med en høj beskæftigelse.

- Og en af forudsætningerne for at have en meget høj beskæftigelse er, at danskernes kernevelfærd fungerer.

- Vi kan jo ikke gå på arbejde, hvis vi ikke har nogle gode dagtilbud og skoler, og der bliver taget godt hånd om vores forældre på plejehjemmet. Så det synes vi, at man skal prioritere på Christiansborg, siger Martin Damm, der også er borgmester i Kalundborg.

Det kommunale topmøde kridter banen op, før KL og regeringen indleder forhandlinger om næste års økonomi i kommunekasserne.

Efter flere år med økonomiaftaler, der udløste besparelser i en del af landets kommuner, var økonomiaftalen for 2025 "det største løft af kommunernes driftsøkonomi i 15 år" ifølge finansminister Nicolai Wammen (S).

Det blev kaldt et "sporskifte" for velfærden.

- Men hvis noget skal være et sporskifte, så skal det jo ske mere end en gang, siger Martin Damm.

Budskabet kommer i en tid, hvor truslen fra Rusland har ført til beslutninger om massiv oprustning af det danske forsvar.

Regeringen har senest i februar sat yderligere 120 milliarder kroner af til Forsvaret frem mod 2033.

Og der venter flere udgifter til oprustning. Regeringen vil fremlægge en plan for finansieringen af nye og varige udgifter til forsvar senere på året.

Spørgsmål: Er det her netop ikke en tid, hvor de fleste vil have forståelse for, at oprustningen kan få konsekvenser for velfærden?

- Jo. Men der bliver også løbende fundet på noget nyt, som den offentlige sektor skal tage sig af. For eksempel at det offentlige nu skal til at smøre børnenes madpakker, når de skal gå i skole.

- Det har vi jo egentlig godt selv kunnet før, siger Martin Damm med henvisning til et nyt forsøg med skolemad, som blev vedtaget med finansloven for 2025.

- Vores budskab er, om man kunne lade være med det for en stund og måske skrue noget af det tilbage, siger Martin Damm.

Han nævner også gratis tandlæge til 18-21-årige som et eksempel på nye udgifter.

Martin Damm fremhæver, at kommuner også allerede bidrager i form af færre udgifter til administration.

Finansminister Nicolai Wammen forventer en "fornuftig" økonomi i kommunerne til næste år, uden at han vil gå i detaljer om regeringens udspil til den økonomiske ramme.

- Jeg vil sige det på den måde, at jeg forventer, at vi kan lave en fornuftig kommuneaftale til sommer, som både tager hensyn til, at vi står i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation, og at vi har et velfærdssamfund, vi ønsker at passe på, siger han.

Han kommer omvendt med en opfordring til kommunerne om ikke kun at tale økonomi, men også om, hvordan "robustheden og sammenhængskraften" kan styrkes.

- I en tid, hvor verden er under forandring, er der brug for, at vi arbejder sammen mellem både regering og folketing og kommuner og regioner. Det håber jeg også bliver et tema på KL's topmøde, siger ministeren.

Der har været forskellige signaler fra de tre regeringspartier om finansieringen af forsvarsudgifterne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fremhævet, at vi fortsat skal have et stærkt velfærdssamfund, men at det samtidig vil kunne mærkes, at vi skal bruge flere penge på forsvar.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har lagt op til en økonomisk 2040-plan blandt andet med effektiviseringer af den offentlige sektor.

/ritzau/