Klap lige hesten

Rygeloven er kommet for at blive, ingen tvivl om det. Rigtig mange mennesker nyder, at der ikke ryges på for eksempel restauranter, i tog og i busser.
Og selv om der også er modstand mod de begrænsninger, loven indeholder, skal man ikke tro, at der kan skabes politisk flertal for at mildne den. Tværtimod kan man forestille sig en stramning. Det rumler allerede i den retning med forslag om at forbyde rygning i det fri, og ingen vil formentlig sværge på, at et sådant forbud aldrig vil blive indført.
Men inden kampen for at forbyde rygning i det omfang sættes i gang, ville det være fornuftigt lige at klappe hesten, for blandt andet at afvente erfaringerne med den gældende, men endnu forholdsvis unge lov.
Desuden ville det være  påkrævet at vide noget mere om, hvilken sundhedsskadelig effekt rygning i det fri har på ikke-rygere, der måtte udsættes for passiv rygning.
Men det er klart, at rygning under åben himmel  er til irritation for mange ikke-rygere, og alene den kendsgerning vil kunne skabe et stadig stigende pres for at få et forbud. Når det er vigtigt på et tidspunkt at vurdere erfaringerne med den nuværende lov, hænger det ikke nødvendigvis sammen med, at den skal skærpes, men snarere, at den muligvis bør revideres.
Sundhedsproblematisk er blandt andet reglen om, at der stadig må ryges på mindre værtshuse.
Overvejes kunne det vel at skabe lovhjemmel for egentlige rygerværtshuse og -restauranter, så kunne ikke-rygere jo undgå at blive udsat for passiv røg ved simpelthen at blive væk og foretrække en røgfrie etablisementer.
Men der er ikke meget, der tyder på, at rygerne herefter kan vide sig totalt fredede. De må formentlig forberede sig på fremtidige lovjusteringer, der begrænser deres aktionsradius. Men forhåbentlig forskånes de for en direkte hetz.
Den har det med at blive hysterisk, og det er et grundlag, som rygelovgivningen aldrig må hvile på.