Først gav finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sin støtte til DF's forslag om, at samtlige folketingsmedlemmer, ligesom ministrene, går fem procent ned i løn.
Nu melder Socialdemokraterne sig ligeledes i sparekoret og sikrer således forslaget et klart flertal i Folketinget.
- Alle skal bidrage til, at vi kommer sikkert igennem krisen, siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, og afleverer samtidig en bredside til regeringens netop offentliggjorte genopretningsplan:
- Modsat regeringen, som nu på den mest usympatiske vis beder arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og pensionister om at betale regningen, så synes vi, at alle skal bidrage.
Regeringen forhandler i disse dage med Dansk Folkeparti om at finde 24 milliarder kroner, der skal forbedre den danske samfundsøkonomi efter henstilling fra EU-Kommissionen. Oppositionen forlod torsdag forhandlingerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde