De første dages nervøsitet ved klimatopmødet i København er ved at fortage sig. Klimaforhandlere fra alverdens lande sidder ved møder for at arbejde sig frem imod en endelig aftale, og der er tilsyneladende ved at ske noget.
- De seriøse forhandlinger er begyndt. Der er sket fremskridt på flere områder, herunder på det teknologiske område, siger Yvo de Boer, FN's klimachef.
Et af de store problemer her er, at de fattige lande vil have overført grøn teknologi fra de udviklede lande for at hjælpe med at reducere udledning af CO2.
Klimachefen siger, at mange ministre ventes at komme til København allerede i weekenden. Det er meningen, at embedsmændene inden da skal have så mange af de tekniske problemer løst, sådan at politikerne kan tage sig af de større og mere politiske problemer.
- Op til klimakonferencen her var der store forventninger, og det gør alle nervøse. Men nu har denne nervøsitet lagt sig. Det tager som regel et par dage, og det er der, vi er nu. Folk tager fat på arbejdet nu, siger de Boer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde