FN's klimatopmøde i København er tæt på sit første konkrete resultat. Onsdag får parterne det sidste udkast til en aftale, der skal forhindre afskovning og dermed større koncentrationer af CO2 i atmosfæren.
Det skriver avisen New York Times.
Aftalen gør det muligt at kompensere lande, der sørger for at bevare skovområder og andre naturlandskaber.
Ødelæggelse af regnskoven menes at være skyld i, at der udledes 20 procent mere CO2 på globalt plan.
Forhandlere siger til avisen, at der kun mangler en række detaljer, før planen kan vedtages. Den ventes første at blive præsenteret fredag, når USA's præsident, Barack Obama møder op i Bella Center.
- Det vil sandsynligvis være den mest konkrete ting, som kommer fra København, og det er en meget stor ting, siger Fred Krupp, der er leder for miljøorganisationen Enviromental Defence Fund.
Det betyder penge til fattige lande, mens rige lande skal finansiere det gennem CO2-kreditter. Altså køb af ekstra CO2-kvoter, når lande eller virksomheder i den industrialiserede verden overskrider deres kvoter.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned