Det danske COP15-formandskab erkender her til morgen, at nattens forsøg på at skabe fremdrift i forhandlingerne på klimatopmødet i Bella Center ikke har båret frugt. Der vil derfor ikke blive fremlagt noget officielt dansk udkast til en klimaaftale her til formiddag, erfarer Ritzau.
Kilder tæt på forhandlingerne bekræfter, at det er de fire store udviklingslande Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika, der blokerer for, at topmødet kan komme videre. De er stærkt utilfredse med det danske formandskabs håndtering af processen og nægter at bakke op om den danske tekst, som ellers skulle danne grundlag for de videre forhandlinger.
- Vi står i en meget svær situation, men vi kæmper videre, siger en central kilde til Ritzau.
En anden kilde tæt på forhandlingerne mener, at beslutningen om ikke at præsentere den ventede tekst kan være udtryk for en taktisk manøvre fra det danske formandskab.
- Det er et forsøg på at lægge ansvaret over på nogen andre og åbne vejen for, at stats- og regeringscheferne skal komme og redde det hele, lyder analysen.
Flere kilder afviser dog samstemmende, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skulle have kastet håndklædet i ringen og således på forhånd opgive at få en klimaaftale i stand.
- Det er fuldstændig usandsynligt. Det er altså kun torsdag morgen, og der er stadig to dage endnu, siger en kilde tæt på de danske forhandlere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned