Klimaforskning i Nordatlanten styrkes
Det nordatlantiske fiskeri fra Grønland og Færøerne skal hjælpes ved at forske i klimaet.
Det besluttede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved torsdagens rigsmøde i Igaliku i Sydgrønland med Grønlands landsstyreformand Kuupik Kleist og Færøernes lagmand Kaj Leo Holm Johannesen.
Regeringen giver 10 millioner kroner over tre år til forskning i havmiljøet i et samarbejde mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Samarbejdet bygger på klimaforskningen i havstrømme ved Færøerne og forankres ved Havstovan i Tórshavn.
I samarbejdet deltager forskningsinstitutioner fra Danmark, Færøerne og Grønland. Havet og havmiljøet er grundlaget for fiskeriet, som er hovederhvervet på Færøerne og i Grønland.
Fiskeriet skal ifølge rigsmødet støttes med forskning i fiskebestande og klimaforandringer, der påvirker havets marine økosystemer.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt glæder sig over samarbejdet om forskning.
- Det er glædeligt, at vi i dag (torsdag) er blevet enige om et samarbejde mellem alle dele af riget inden for et betydningsfuldt forskningsfelt. Det er, når vi samarbejder, at rigsfællesskabet viser sin styrke, og samarbejdet kan gavne alle parter., siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde